Toplogo

Historien bag

Udviklingen af regnearket på denne hjemmeside er startet således:

14. marts 2006 kl. 00:13, blev jeg, via vagtlægen, indlagt på Hjertemedicinsk afdeling B på Odense Universitetets- hospital på grund af en puls på 225. Efter et par indsprøjtninger faldt pulsen til normal puls. Men rutinemæssigt fik jeg bl.a. undersøgt mit blodsukker, der var på 27 mmol/L. Det skal normalt ligge mellem 4 og 7. Jeg fik målt blodsukker og fik hurtigvirkende insulin hver tredie time.

Næste dag var jeg så blevet konstateret diabetespatient og blev overdraget til Endokrinologisk ambulatorium M. Her fik jeg under kyndig vejledning lært at give mig selv insulin. Jeg har hele mit liv været “bange for” nåle, hvorfor der skulle noget af en overvejelse til, at stikke første gang i låret.

Jeg blev udstyret med et blodsukkerapparat, en insulinpen, nogle kanyler, en recept på samme - og ikke mindst en grøn bog til at notere de fire daglige blodsukkermålinger ned i. Tallene fra “den grønne bog” medbragte jeg ved de mange justeringer af insulin på afdeling M, ligesom jeg nogle gange ringede tallene til en sekretær eller sygeplejerske, som skrev dem ned, for at vise dem til en en læge.

Dette måtte kunne gøres anderledes tænkte jeg, hvorfor jeg hurtigt udviklede en regnearksmodel, der selv “kunne tænke”, dvs. kunne vise hvor tallene ikke var gode - og hvor der krævedes insulinændringer.

Gode tal er grønne, dvs. indenfor tilladt interval, for høje tal er røde og for lave tal er sorte. Som det kan ses af nedenståede registreringer for de første 14 dage med diabetes, er stort alle tal røde:

DiabetesStart

DiabetesbogPapirRegnearket er gennem det første halve år med diabetes blevet forbedret, og erstattede hurtigt den grønne bog med den ulæselige håndskrift. Det er min erfaring, at personalet på afdeling M, hurtigt fandt “fidusen” i det logisk opbyggede regneark - og ofte kunne jeg selv ændre den langtidsvirkende dosis insulin, ud fra advarslerne i regnearket.

Nedenfor kan ses hvordan blodsukkertallene har udviklet sig 8 måneder efter den konstaterede diabetes - og et vægttab på 10 kg. I mellemtiden har der også været et 4 dages kursus på OUH’s Diabetesskole. På diabetesskolen blev der, som hjemmeopgave, aftalt et eksperiment om en flødekages påvirkning af blodsukkeret, resultatet kan du se ved at klikke her. Diabetesskolen var et lærerigt ophold, der bestemt kan anbefales.

 

DiabetesNov

Efter at have anvendt regnearket i en længere periode var det tiden, at andre diabetespatienter kunne få gavn af dette og idéen om nærværende hjemmeside opstod.

20.11.2006
Med venlig hilsen
Søren Wiilsbøll
Diabetespatient og udvikler

Opdateret: 31.03.2009 - 23:41 - (c) Søren Wiilsbøll

 

 

WebNedergade49